Lokale talerør vil bekæmpe sludder
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Repræsentanter for hele 12 forskellige lokale talerør på Lolland og Falster blev enige om at arbejde for en ny fælles task force.
For nylig blev der indkaldt til det andet møde blandt repræsentanter for en lang række lokale talerør på Lolland og Falster.
Denne gang var det Nysted og Omegns Fællesråd, der var vært, og én af konklusionerne efter mødet er lysende klar.
- Vi arbejder på at etablere en task force, som kan fremme udviklingen i vores område og pege på alternativer til de nedlægningsplaner, som forskellige eksterne konsulenter disker op med.
Sådan lyder det fra Karl Krarup, der som konstitueret formand for Nysted og Omegns Fællesråd stod som mødeindkalder.
På fællesmødet var der blandt andet oplæg fra Kirsten Sydendal og Torben Stjernholm, og sidstnævnte fra Nordøstfalsters Fremtidsforening meldte sig som ankermand til arbejdet med at samle bemanding til den task force, som lokale fra de forskellige talerør har mulighed for at tilmelde sig senest på fredag i denne uge.
- Det handler om at få sat en slagkraftig organisation sammen, og den kommende task force skal arbejde for at indhente viden og stå for at formidle lokale initiativer i relation til at få dem ud til offentlighedens kendskab, forklarer Karl Krarup om baggrunden for at fokusere på en task force eller med andre ord en sammensat styrke, der arbejder frem mod et fælles mål.
- Der kommer løbende mange forkerte påstande ud om, hvordan det er på Lolland-Falster, og her må man sige, at et dårligt image jo er dårligt
for næsten hvad som helst.
- Kan vi få opbygget denne her vidensbase om positive lokale initiativer, så kunne man hurtigt rette op på det, når der ind imellem er noget sludder om vores landsdel i den offentlige debat, fortæller Karl Krarup.
Du kan læse mere om, hvorfor det var nødvendigt at danne task forcen, i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned