Lokale vandværker endnu ikke udfordret af tørken
Foto: Jakob Poulsen
.
OPDATERET: På grund af tørken anbefales borgere på Sydsjælland at holde igen med vandforbruget. Hos de to kommunale forsyningsselskaber på Lolland-Falster er der dog ingen problemer.
Opdateret fredag morgen med status fra Lolland Forsyning.
I Vordingborg Kommune anbefales borgere i flere områder at bruge mindre vand på grund af tørken - eksempelvis at undgå at vaske bilen og vande græsplænen. Men på Lolland og Falster er vandforsyningen ikke udfordret. I hvert fald ikke endnu.
Hos Guldborgsund Forsyning er der masser af vand. Her beder man ikke borgerne om at holde igen med vandforbruget på grund af tørken.
- Vi er ikke presset i øjeblikket, siger Niels Rasmussen, som er administrerende direktør i Guldborgsund Forsyning.
Ingen af de fire vandværker i Stubbekøbing, Sakskøbing, Nysted og Nykøbing er presset på grund af tørken, oplyser direktøren.
Meldingen er den samme hos Lolland Forsyning.
- Vi er på nuværende tidspunkt ikke udfordret. Vores pejlinger ser fornuftige ud, men det er altid sund fornuft at spare på vandet, lyder det fra driftsleder René Seidentopf i en mail til Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde