Lokale virksomheder med til Folkemødet
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Maribo Medico og Multicenter Syd er i denne weekend taget med til dette års Folkemøde på Bornholm.
Virksomheden Maribo Medico og produktionsskolen Multicenter Syd fra Nykøbing er begge i denne weekend med til årets udgave af den politiske festival, Folkemødet, på Bornholm.
Virksomhederne har hver en stand på mødet og har planlagt events, der kan fremme især politikernes forståelse af virksomhedernes interesser.
Hos Maribo Medico vil man, ifølge udviklingschef Henrik Billesø, gerne sætte fokus på en patientgruppe, som, man mener, er overset.
- Vi har jo beskæftiget os med søvnapnø i mange år efterhånden, og vi ved, at det stadigvæk er en underdiagnosticeret gruppe af patienter, så vi er selvfølgelig til Folkemøde, fordi vi gerne vil have nogle politikere til at få kendskab til det, siger han.
Multicenter Syd har, ifølge assisterende skoleleder Leif Jeppesen, taget 150 af deres elever med til Folkemødet for at understrege vigtigheden af, at de unge uddanner sig.
- Statementet er, at hvis vi skal have ordentlig gang i Danmark igen, så skal vi have flest mulige unge i gang med en ungdomsuddannelse, og der har regeringen jo lavet den målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang skal afslutte en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og det vil vi gerne sætte fokus på, siger han.
Foruden de lokale virksomheder, er de lokale folketingsmedlemmer Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokraterne og René Christensen fra Dansk Folkeparti er også til stede ved årets Folkemøde.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde