Lokalt projekt får del i landdistriktsmillioner
Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Erhvervs- og Vækstministeriet har givet 6,6 millioner kroner til 28 projekter på landdistrikter. Heraf har et lokalt projekt fået 168.600 kroner.
Landdistriktspuljen under Erhvervs- og Vækstministeriet har netop givet tilsagn til alt 6,6 millioner i støtte til 28 projekter i danske landdistrikter og på småøerne.
Lolland-Falster får også glæde af pengene gennem projektet "Fra åben gård til agroturisme" under Dansk Landbrug Sydhavsøerne. projektet er et Udviklingsprojekt vedrørende nye publikums- og turistorienterede aktiviteter inden for landbruget.
- Regeringen arbejder hårdt for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, og derfor er det fantastisk, at vi oplever så meget medspil og engagement fra lokale kræfter, der er helt afgørende for at udvikle landdistrikterne. De mange projektansøgninger vidner om et bredt lokalt initiativ, og jeg ser frem til, at de 28 projekter kommer til at virke på småøerne og i landdistrikterne, siger Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.
Ifølge projektbeskrivelsen til "Fra åben gård til agroturisme" stiles der mod at inspirere flere landmænd til at etablere nye ’spor i landskabet’ samt at udvikle af nye ’åben gård’-aktiviteter. Projektet indtænker en fælles overbygning i form af langsigtet samarbejde mellem landbrug og skoler, lokalbefolkning og turismeaktører.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde