Venstres formand Lars Løkke Rasmussen besøger i disse dage en række virksomheder i Region Syddanmark og på Lolland-Falster.
Og i dag besøger den tidligere statsminister både Lolland og Falster. Han skal blandt andet besøge Peugeot i Nakskov og diskutere de danske virksomheders konkurrenceevne.
- Rammevilkårene for de danske virksomheder skal forbedres, så der kan skabes flere arbejdspladser i Danmark. Det er hele forudsætningen for vores fælles velfærd, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse fra Venstre.
Venstres lokale borgmesterkandidater Flemming Jantzen og Henrik Høegh vil også være til stede under besøget. Og her håber Henrik Høegh at kunne tale med Lars Løkke Rasmussen om nogle af de udfordringer, som Lolland Kommune står over for.
- Jeg vil gerne vise Lars Løkke Rasmussen den store udfordring, vi har i forhold til de mange 18-30 årige, som ikke er i kontakt med uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet og den store indsats, der bliver gjort for de unge mennesker, siger Henrik Høegh.
Besøget starter klokken 12.30 på Peugeot i Nakskov, og senere går turen til Nykøbing, hvor Lars Løkke Rasmussen vil levere et indlæg i NFC loungen for medlemmerne af Business LF, som kommer til at handle om Lolland Falster, Danmarks konkurrenceevne og erhvervsmuligheder.
Undervejs fra Nakskov til Nykøbing er det planen, at Lars Løkke Rasmussen og viceborgmester i Guldborgsund Kommune, Flemming Jantzen, sammen med andre af Venstres lokale kandidater til kommunalvalget skal cykle det sidste stykke vej fra Sakskøbing til Nykøbing.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet