Hvis man vil bygge nyt hus, ny garage eller en ny fabrikshal, er der stor forskel på, hvor længe man skal vente på at få grønt lys til at stikke spaden i jorden. Det viser en ny opgørelse fra Energistyrelsen.
Mens Dragør Kommune kan ekspedere en byggesag på gennemsnitligt 16 dage, skal Sorø Kommune bruge 135 dage. Det er henholdsvis den hurtigste og langsommeste kommune i landet, skriver organisationen Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
I Guldborgsund Kommune er ventetiden på en godkendelse i gennemsnit 55 dage. Det er 10 dage langsommere end for et år siden. I Lolland Kommune har man nedbragt ventetiden fra sidste år på 56 dage i gennemsnit til 30 dage.
Ventetiderne er opgjort i i periode fra marts 2011 til marts 2012 og igen i perioden marts 2012 til marts 2013.
Den store forskel undrer Dansk Byggeri.
- Jeg håber, at Sorø vil gøre noget ved deres rekordlange sagsbehandlingstid. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at nogen skal vente over fire måneder på at få grønt lys til at sætte murermesteren i gang med at bygge.
- Det burde generelt ikke tage mere end fire uger, førend byggetilladelsen er færdigbehandlet på kommunekontoret, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius i en pressemeddelelse.
- Heldigvis har regeringen netop vedtaget en ny lov, som betyder, at kommunerne fremover skal offentliggøre, hvor lang tid det højst må tage at sagsbehandle et byggeri. Det gør det nemmere for alle parter, når de ved, hvor lang eller kort ventetiden er. Og så håber jeg, at en del kommuner i samme omgang vil optimere deres service på det her område, så hverken virksomheder eller borgere unødigt skal vente på at komme i gang med arbejdet, siger Torben Liborius.
Se her hvor lang tid de enkelte kommuner i gennemsnit er om at sagsbehandle en byggesag: http://www.danskbyggeri.dk/files/Filbibliotek/Nyheder%20og%20presse/Presse%20og%20Politik/kommunalperformance/Byggesagsbehandling/Behandlingstider/Sagsbehandlingstider_regionaloversigt.pdf
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker