Lolland-Falster er en turismepositiv landsdel
Stranden ved Marielyst er et af de store trækplastre for turister på Lolland-Falster, og borgerne på Sydhavsøerne er positivt stemt over for turismen, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Turismen er de seneste år boomet på Sydhavsøerne, og nu viser en ny undersøgelse, at borgerne på Lolland-Falster faktisk også er blandt de danskere, der ser mest positivt på turisme.
Undersøgelsen er en del af en national undersøgelse, som Epinion har lavet for Visitdenmark.
Den viser, at i forhold til Danmark generelt er holdningen til turisme væsentlig mere positiv på Lolland-Falster.
En gennemgang af de tilgængelige tal i analysen viser, at Lolland-Falster muligvis er Danmarks mest turismepositive landsdel.
Eksempelvis svarer 85 procent af borgerne på Lolland-Falster, at de godt kan godt lide, at turister besøger deres lokalområde i forhold til et landsgennemsnit på 75 procent
Og 81 procent af Lolland-Falsters borgere mener, at turisme har flere positive end negative konsekvenser for lokalområdet. Her er landsgennemsnittet 72 procent.
Kun 1 procent af borgerne på Lolland-Falster svarer, at de ikke kan lide turistbesøg i lokalområdet, og kun tre procent mener ikke, at turisme bidrager positivt til området.
Ét er, at turismen skaber arbejdspladser og omsætning hos erhvervslivet, men det er vigtigt, at der også er opbakning blandt borgerne
Lindy Kjøller, udviklingschef, Visit Lolland-Falster
Ser værdi i turisme
Det er første gang, Visitdenmark gennemfører denne form for undersøgelse, og den er et vigtigt værktøj, siger udviklingschef hos Visit Lolland-Falster, Lindy Kjøller.
- Det er rigtig væsentligt, at vi kan få konkret viden om, hvordan borgere på Lolland-Falster, og i hele Danmark for den sags skyld, oplever turismen i deres lokalområde. Ét er, at turismen skaber arbejdspladser og omsætning hos erhvervslivet, men det er vigtigt, at der også er opbakning blandt borgerne, siger Lindy Kjøller.
- Jeg hæfter mig ved, at vi ligger markant over landsgennemsnittet i forhold til en række helt centrale forhold. Det tolker jeg som om, at borgerne på Lolland-Falster kan se den samfundsmæssige værdi i turisme, siger udviklingschefen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde