Nakskov ved stationen. Foto: Jesper BøghJesper Bøgh
Overalt på Lolland-Falster vågnede morgentrafikanterne op til glatte veje.
Jesper BøghJesperBøgh
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
Det tog noget længere tid for de fleste trafikanter på Lolland-Falster at komme på arbejde onsdag morgen.
Aftenens og nattens kraftige snefald medførte, at snerydningsmandskabet måtte på vejene for at rydde vejene for sne.
- Jeg havde selv fornøjelsen af at køre fra Nykøbing til Nakskov onsdag morgen. Normalt en tur på cirka 45 minutter. Men denne morgen tog det cirka en time. Alle steder på hovedvejene, var der ryddet for sne, men der var stadig glat og sjappet flere steder, fortæller Jesper Bøgh, reporter for Folketidende.
Han fortæller, at langt de fleste kørte stille og roligt i det glatte føre.
- På hovedvejene blev der kørt 60-70 kilometer i timen, mens der på Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Maribo blev kørt en smule stærkere. Der lå dog enkelte havarerede biler i rabatten flere steder vest for Maribo.
Annonce
Hos Dansk Autohjælp i Toreby har man også kunnet mærke, at der er faldet sne. Her har der været travlt det seneste døgn.
- Der har været utallige fritrækninger i går aftes. Det er lastbiler, hvor det er kommet bag på dem, at der er faldet sne, og en hel del personbiler, som endnu ikke har fået skiftet til vinterdæk. Sneen er jo også faldet tidligt i år, fortæller Ghita Hansen, der er vagtcentralleder hos Dansk Autohjælp i Toreby.
Der har dog ikke været nogle tilfælde med personskader i aftenen og nattens løb.
- Udover en enkelt lastbil, der røg af vejen på Højrebyvej i går aftes, har der ikke været nogle større uheld, fortsætter hun.
Ghita Hansen fortæller i øvrigt, at natten er forløbet stille og roligt med kun et par enkelte fritrækninger.
Danagade i Nakskov. Foto: Jesper BøghJesper Bøgh
Højrebyvej øst for Søllested Foto: Jesper BøghJesper Bøgh
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde