Regeringen sender 111 statslige arbejdspladser til Lolland.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), fulgte onsdag klokken 13 med i livesendingen fra statsministerens pressemøde på Christiansborg.
På hans kontor var også en mindre hær af journalister fra landsdækkende og regionale medier. Alle ville vide, om Lolland endelig stod for tur.
Inden da var det kun løse rygter, der havde nået borgmesterkontoret. Så Holger Schou Rasmussen var lige så spændt som alle andre på, om Lolland også ville blive forbigået denne gang, eller om der var lidt gevinst for den hårdt trængte kommune.
Tilfredsheden var tydelig hos borgmesteren, da det stod klart, at Maribo får 31 arbejdspladser, når en del af Vurderingsstyrelsen rykker til Lolland, og Nakskov får 80 arbejdspladser i form af hele Nota.
- Det er super, og jeg er rigtig glad, siger borgmesteren, da det blev afsløret, hvor mange arbejdspladser, der flyttes til Lolland Kommune. - Jeg havde håbet på 100 arbejdspladser, men vi lander på 111 nye arbejdspladser.
Annonce
Specielt er borgmesteren glad for de 80 arbejdspladser i Nakskov. - Vi har blødt så mange arbejdspladser i Nakskov, derfor er det fantastisk at få Nota til byen, siger en glad borgmester.
Maribo får tilført 31 offentlige arbejdspladser i form af en del af Vurderingsstyrelsen, som hører under Skat. Vurderingsstyrelsens opgave er at sikre, at de offentlige vurderinger af ejendomme og grunde er retvisende og gennemsigtige. Styrelsen har i alt 600 medarbejdere og har hovedsæde i Roskilde.
Nakskov får 80 arbejdspladser i form af hele Nota, som er et bibliotek for blinde, svagtseende og ordblinde. Nota hører under Kulturministeriet og producerer og udlåner e-bøger, lydbøger og bøger med punktskrift og har i dag hjemme på Østerbro i København.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned