Lolland får japansk besøg
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Japansk kommune aflægger Lolland visit.
Den japanske kommune Kuzumaki kommer fra den 22. til den 24. november på besøg i Lolland Kommune. Kuzumaki har, ligesom Lolland Kommune, en række grønne energi og fødevareprojekter, og er med helt fremme i den teknologiske udvikling.
Den japanske delegation består af fem mand heriblandt Kuzumakis borgmester og erhvervsfolk i klima- og fødevaresektoren. Den japanske delegation er blevet inspireret til det lollandske visit efter at have læst Tomoko Kitamura Nielsens bog ”Lollands bæredygtige udvikling”. Tomoko Kitamura Nielsen, der bor i Stokkemarke, skal under besøget fungere som koordinator og tolk for delegationen, der har en travl kalender for de to dage, som deres besøg varer.
Delegationen skal både forbi skovbørnehave, Knuthenlund, en tur hos REFA, Onsevig Klimapark og IWAL (International Wind Academy Lolland). De skal også en tur forbi rådhuset i Lolland kommune, og det glæder borgmester Holger Schou Rasmussen sig til.
- Besøg udefra er altid en rigtig god og vigtig mulighed for at knytte nye kontakter og blive klogere og bedre. Vi har meget at vise frem. Lolland er førende, både når det kommer til produktion af fødevarer og af grøn energi. Det kan inspirere andre, og vi kan også selv blive inspireret. Det gælder ikke mindst, når vi som her får besøg af en kommune, der er Japans svar på Lolland. En kommune, som er helt i front, når det kommer til vedvarende energi og landbrug. To kommuner med samme styrkeposition i hver sin ende af verden. Det har vi alle gavn af – vi kan løfte Kuzumaki, og de kan løfte os.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker