Lolland har sat rekord i investeringer
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Aldrig før har Lolland Kommune haft så travlt med anlægsarbejder og andre investeringer som i 2013.
I Lolland kommunes årsberetning, der netop er blevet færdigt, fremgår det, at de 147 millioner, som blev brugt sidste år, er det højeste, som er blevet spenderet i kommunens historie.
Nakskovs nye svømmehal står for en stor del af pengene, men der er også andre investeringer på Vestlolland. På Midtlolland er pengene eksempelvis brugt på opkøb af Maribos nu sammenstyrtede gamle biograf.
Det høje niveau af investeringer kan aflæses på bundlinjen af kommunens regnskab for 2013, hvor det bliver til et underskud på 6,6 millioner kroner.
Ser man på driften i kommunen, er tallet dog et helt andet. Her kan Lolland Kommune atter præstere et overskud. Driftsoverskuddet lyder på 155 millioner kroner, og det er borgmester Holger Schou Rasmussen (A) godt tilfreds med.
Nok er overskuddet faldet fra 220 millioner kroner året før, men kommunen har endnu engang også mærket fraflytningen, der sidste år blev på 908 borgere. Og der skal arbejdes hårdt i de kommende år for at holde budgettet i balance.
- Det gode resultat sidste år ændrer ikke ved, at vi hele tiden skal arbejde på at tilpasse økonomien og strukturen i kommunen til det faldende befolkningstal, siger Holger Schou Rasmussen.
Også i år vil Lolland Kommune have et omfattende anlægsprogram. Læs mere om det i mandagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker