Sidste år registrerede Dansk Patientsikkerhedsdatabase næsten 100.000 såkaldte utilsigtede hændelser i kommunerne. Det er en fordobling i forhold til 2011. Derfor gør Lolland Kommune en indsats for at mindske fejlene. Det sker igennem projektet ”I sikre hænder”, der har til formål at ændre sundhedspersonalets rutiner og nedbringe antallet af fejl i kommunens ældrepleje.
Projektet starter den 9. oktober og er udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (SUM), Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, det skriver Lolland Kommune i en pressemeddelelse.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed står i spidsen for ”I sikre hænder”. Inspirationen kommer fra lignende udenlandske og danske eksisterende projekter, som har haft succes med at styrke patientsikkerheden. Man har hentet gode erfaringer fra Norge, hvor et lignende projekt er i gang.
For eksempel gennemgik medarbejderne på Utviklingssenteret i Vestfold borgernes medicin, hvilket førte til, at næsten alle fik justeret deres medicin. En borger fik det så godt efter gennemgangen, at han kom hjem til sig selv, efter at have været meget syg.
- Den type resultater glæder vi os til at se i Lolland Kommune. De gode resultater giver mod på at brede dem ud til alle landets kommuner til gavn for rigtig mange ældre, siger Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker