Lolland Kommune producerer grøn energi som 15 kommuner tilsammen

Solceller solenergi vedvarende energi vindmøller grøn omstilling. Stort solcelleanlæg ved Nr. Aaby er ved at være færdigt. Foto: Michael Bager

Cirka 40.000 husstande bor i kommunen, der producerer grøn energi svarende til over 190.000, viser ny undersøgelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Solceller, vindmøller og grøn energi til næsten fem gange sit eget indbyggertal.

I Lolland Kommune producerer man således grøn energi til 191.400 husstandes forbrug på trods af, at der "kun" er lidt over 40.000 husstande i kommunen. Det er næsten fem gange så mange.

- Det er flot, at Lolland er med helt i front, når det gælder produktionen af grøn strøm. Det kommer ikke af sig selv. Guldborgsund er også godt med, og samlet set producerer vores to kommuner her på Lolland-Falster snart ligeså meget strøm, som de 15 andre kommuner i Region Sjælland tilsammen. Det er virkelig godt gået, siger formand for DI Lolland-Falster Jakob Søndergaard Nielsen til Ritzau.

Det betyder, at Lolland Kommune er i top fem over kommuner i Danmark, der producerer mest grøn strøm. I Guldborgsund Kommune produceres grøn strøm svarende til 47.300 husstandes forbrug, og det efterlader nabokommunen i top 25 på landsplan.

Den grønne omstilling buldrer med andre ord derudaf i Lolland Kommune. Også i forhold til biogas.

- Den grønne omstilling er en styrkeposition for Lolland-Falster, og vi ser allerede investeringer i milliardklassen bl.a. i forhold til biogas. Flere virksomheder kommer til at slå sig ned på Lolland-Falster bl.a. for have let adgang til grøn energi, som er afgørende for at være en bæredygtig virksomhed. Derfor er det afgørende, at vi fortsætter den positive udvikling, siger Jakob Søndergaard Nielsen.