Lollands borgmester glad for ny indenrigsminister
Holger Schou Rasmussen (S) tror på, at den nye indenrigsminister Kaare Dybvad (S) har forståelse for Lollands problematikker. Her ses ministeren på rundtur til lollandske rønner sidste år. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Holger Schou Rasmussen (S) er klar til at forhandle med den nye indenrigsminister Kaare Dybvad om den trængte lollandske økonomi.
Torsdag lavede statsminister Mette Frederiksen (S) stoleleg i flere ministerier. Ny indenrigsminister bliver boligminister Kaare Dybvad (S), der også beholder boligerne i et nyt superministerium. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) bliver i stedet ny social- og ældreminister.
Det sker midt i forhandlingerne mellem Lolland kommune og indenrigsministeren om en partnerskabs-aftale, der skal sikre den trængte kommunes økonomi. Men lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er ingenlunde utilfreds med udskiftningen.
- Skulle jeg selv have bestemt, når det ikke skulle være Astrid (Krag, afgående indenrigsminister, ny ældreminister, red), havde jeg peget på Kaare. Nu får vi en indenrigsminister, der kender alt til lollands vilkår, siger borgmesteren.
Holger Schou Rasmussen forventer, at forhandlingerne om en ny partnerskabsaftale fortsætter snarligst med Kaare Dybvad ved bordenden.
- Vi fortsætter processen. Jeg har netop skrevet til Kaare på telefonen og ønsket tillykke, og i morgen sender vi ham et brev, så sagen er i hans erindring. Vi har haft et fint forløb med Astrid, som har været meget lydhør over for lollands problematikker. Den proces er ikke tabt, fordi Kaare nu er blevet indenrigsminister, siger den lollandske borgmester.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker