Lollands indbyggere nu mest ramt af coronaen
I covid-19 testcenter i Næstved er det nu folk fra Lolland, der hyppigt bliver konstateret smittet. Foto: David Arnholm/arkiv
David Arnholm
Seruminstituttet udsender ubehagelige tal. Den sidste overvågningsrapport viser, at Lolland nu er hårdt ramt af corona.
LOLLAND Det er ikke specielt behagelige tal, man nu kan læse i den sidste overvågningsrapport fra Statens Serum Institut, som udkom onsdag.
Hidtil har tallene vist, at de mest ramte områder i landet var Storkøbenhavn, hvor folk bor tættest, og området omkring Herning i Midtjylland.
Den sidste overvågningsrapport viser noget andet. Nu er Lolland Kommune sammen med Holstebro og nogle københavnske forstadskommuner de områder, hvor der er konstateret flest nye corona-tilfælde pr. indbygger indenfor de seneste syv døgn.
De seneste uger har der været meget fokus på Midtjylland, og flere eksperter har peget på, at det med stor sandsynlighed har baggrund i et stort hestestævne i Herning lige omkring corona-udbruddets start, som var grunden til, at Herning og omegn blev så hårdt ramt.
50.000 mennesker var samlet til stævnet i messecentret i Herning.
Har ingen forklaring
Der er ikke en tilsvarende enkeltbegivenhed, man kan pege på som baggrund for, at Lolland nu viser sig at være hårdest ramt.
Vi har spurgt formanden for beredskabet i Lolland Kommune, Søren Wollesen, om hvorfor Lolland pludselig optræder i den statistik, men han har ikke umiddelbart en forklaring og har ikke oplevet ekstra pres den seneste uge.
Læs også artiklen "Her er overvægt af kroniske syge" i torsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde