Lollands protest mod atomaffald har fået lyd
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
"Ikke om vi vil have skidtet". Det var hovedbudskabet da godt 20 mennesker onsdag aften startede et borgerinitiativ mod atomaffald ved Rødbyhavn.
Nu skal politikerne på Christiansborg have at vide, at man heller ikke på Lolland ønsker at få det atomaffald, som efter planen skal væk fra forsøgsanlægget Risø ved Roskilde.
En placering øst for Rødbyhavn er blandt de i alt seks steder i landet, der foreløbigt er udpeget som mulige deponeringssteder. De øvrige steder er der forlængst etableret en folkelig modstand.
- Vi skal ikke gøre det nemt for politikerne på Christansborg at sige, at de ikke har hørt fra Lolland, så der placerer vi det, begrundede Bodil Waagensen, Dannemare, det initiativ, hun tog til at få samlet den lokale modstand.
Foreløbig er der etableret en styregruppe, og der er udvalgt lollandske repræsentanter til et fælles møde, som lørdag holdes med atomaffalds-modstandere fra de øvrige udsete områder.
Desuden blev der på det stiftende møde sat gang i en underskriftindsamling, der skal understrege den folkelige opbakning bag modstanden mod atomaffaldet.
Læs mere om sagen i Folketidende torsdag
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde