Lollandsk by sætter fokus på kærlighed
Foto: Kim Schou
Kim Schou
Nyt romantisk arrangement er en del af Nakskov Handel & Erhvervs program for 2013
Befolkningstallet er faldende på Lolland, derfor sætter Nakskov Handel & Erhverv fokus på kærligheden med et nyt arrangement i 2013. Tanken bag er nemlig, at hvis det går godt i parforholdet, og lollikkerne har fundet den eneste ene, ja så får de også flere børn. Det fortæller Michael Gullits, der er medlem af aktivitetsudvalget i Nakskov Handel & Erhverv.
- Ideen kom sig af, at vi har et problem med fraflytning fra Lolland og et for lille børnetal, siger Michael Gullits.
Begivenheden er stadig på tegnebrættet, men det er fastlagt, at det bliver den 4. oktober, når der er aftenåbent i Nakskov. Ideerne tæller blandt andet fakler og romantisk musik i gaderne, lækker parmiddag, børnepasning, speeddating og singlefest.
- Vi håber, at det bliver en event for hele Nakskov, så man må endelig komme med gode ideer. Planlægningen starter allerede nu, fortæller Michael Gullits.
Derfor opfordrer han folk til at henvende sig til Nakskov Handel & Erhvervs Aktivitetsudvalg, hvis de har ideer.
- Men det handler jo ikke kun om at lave børn, det handler om at få en hyggelig aften i parforholdet og en tur i byen, fortæller Michael Gullits.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet