Lollandsk DF-medlem ekskluderet
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Dansk Folkeparti har fået nok.
Efter lang tids uro i Dansk Folkepartis lokalforening på Lolland greb hovedbestyrelsen i går ind og ekskluderede byrådsmedlem og anden viceborgmester Erik Kjelgaard fra partiet.
Partisekretær Poul Lindholm Nielsen bekræfter eksklusionen, men fortæller samtidig, at den intet har med de seneste måneders uro at gøre.
Eksklusionen kommer på baggrund af en e-mail, som Erik Kjelgaard har sendt.
- Den er sendt til udvalgsmedlemmer i et af de udvalg, som Erik Kjelgaard sidder i, og er også sendt til embedsmænd i kommunen, forklarer Poul Lindholm Nielsen.
Ordlyden af mailen var af en sådan karakter, at da den kom til hovedbestyrelsens kendskab, så man ingen anden udvej end at ekskludere ham med øjeblikkelig virkning.
- Den mail gik langt over stregen og var af en karakter, som vi som parti ikke kunne stå model til, forklarer Poul Lindholm Nielsen, der dog ikke vil komme ind på, hvad der står i e-mailen.
Eksklusionen betyder også, at hovedbestyrelsen har meddelt lokalforeningen, at Erik Kjelgaard skal fjernes fra opstillingslisten til det kommende kommunalvalg.
Erik Kjelgaard ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om eksklusionen.
Læs mere om eksklusionen i artiklen ”Tonen længe et problem” i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker