Folk på Vestlolland skal også kunne komme til ørelæge - og indenfor en fornuftig ventetid. Det mener Venstres gruppe i Region Sjælland.
Som ny formand for Samarbejdudvalget for Speciallæger, er regionsrådsmedlem Bøje Winther, Nakskov, derfor nu klar med et banebrydende forslag. Et offentligt-privat partnerskab, kaldet OPP, mellem Region Sjælland og speciallæger fra privathospitaler eller Falck Care, så vestlolikkerne også kan få hjælp af speciallæge.
- Regionen har søgt ny øre-, næse og halslæge til Nakskov igennem et år, siden den tidligere speciallæge, Bent Lund Hansen, gik på pension, oplyser Bøje Winther.
- Vi har også forsøgt at lave en model, så stillingen ville være tiltrækkende. Ørelægen kunne være henholdsvis tre dage og to dage om ugen på sygehuset i Nykøbing og de øvrige dage i Sundheds- og Akuthuset i Nakskov.
- Vi har også foreslået at lave satellitpraksis, så ørelægen har basis i Nykøbing, men ville være i Sundheds- og Akuthuset nogle dage om ugen. Det har vi ligeledes kun fået negativ respons på, oplyser Bøje Winther.
Til mødet 17. marts i Samarbejdsudvalget for Speciallæger foreslår Bøje Winther derfor, at de ledige stillinger igen bliver slået op:
- Men hvis der ikke sker noget indenfor en til to måneder, er vi parat til en udbudsrunde af stillingerne og et offentligt-privat partnerskab.
Ud over en ørelæge mangler Nakskov en psykiater og en reumatolog.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde