Lovestorm i USA
Foran Washington Monument Foto: Lolland-Falster Lovestorm
Lolland-Falster Lovestorm
Historien om den lokale lovestorm blev fortalt ved en international konference i USA og modtog stor ros.
Kirsten Sydendal er vendt hjem fra sin tur til Washington, hvor hun fik lov til at fortælle den gode historie om den lokale lovestorm ved en international konference i sidste uge, og kan berette, at mange roste Lolland-Falster Lovestorm-initiativet ved KM World17 konferencen.
På konferencen i Washington blev historien præsenteret på den del af konferencen, der omhandler socialt samarbejde i grupper under overskriften ”Stories and storms”.
- Vores historie om Lolland-Falster Lovestorm blev mødt med stor anerkendelse fra mange sider, især fra arrangørerne af konferencen. En tilhører skrev til mig, at han var sikker på, at ikke et øje var tørt i salen, mens jeg fremlagde, fortæller Kirsten Sydendal.
- Historien om Lolland-Falster holder og kan gribe tilhørerne også internationalt. Det er den klare følelse, jeg har, siger en glad Kirsten Sydendal efter hjemkomsten og fortsætter:
- En konferencedeltager, Steve McConnell, skrev til mig efter foredraget at han ville fortælle historien til borgmesteren i Hartford og guvernøren i Connecticut, for de kunne have fordel at høre den, mente han.
Tidligere vidensdirektør, Jean-Claude Monney, Chief Knowledge Officer fra Microsoft, var også begejstret.
Han sagde i en efterfølgende netværkssamtale, at empati er en af de kompetencer/værdier, som vil være afgørende for ledere og formidlere i fremtiden. Og så pegede han på Kirsten Sydendal og fremhævede Lolland-Falster Lovestorm-projektet som eksempel på et pejlemærke for denne udvikling, skriver Lolland-Falster Lovestorm i en pressemeddelelse.
Kirsten Sydendal har nu en lang liste af kontakter med hjem, som kan bruges ved fremtidig promovering af Lolland-Falster i udlandet. At historien er blevet fortalt på KM World-konferencen med succes, gør det også lettere at byde ind ved andre konferencer i udlandet i fremtiden, skriver de.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned