Lufthavn har problemer med asfalten
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Skår i glæden på flyveplads
Hvis ikke der bliver lagt et nyt lag asfalt på Lolland-Falster Airport ved Holeby, risikerer man problemer med trafik, bygge og boligstyrelsen på et tidspunkt, hvor der blot mangler styrelsens endelige godkendelse for at blive “forfremmet” til lufthavn. Udsigten til at pladsen får status af lufthavn vækker ellers glæde.
- Det er et godt signal at sende overfor de investorer, der har kig på området - blandt andet i forbindelse med de kommende byggerier af ny Storstrømsbro og Femern Bælt-forbindelsen, siger borgmester John Brædder (G), Guldborgsund Kommune.
Også i det, der stadig hedder flyvepladsudvalget, er formand Hans Ole Sørensen (V) fra Lolland Kommune glad for udsigten til den nye status som lufthavn.
- Men vi har lige fået en ny vurdering på asfalten, der siger, at hvis vi ikke får gjort noget i år, kan det ende med at blive langt dyrere end de 570.000 kroner, det forventes at koste i år.
Sidste år afviste et flertal i Guldborgsund byråd at bevilge penge til asfalten.
- Det er en del af vedligeholdelsen. Pengene burde være sparet op over driftsbudgettet, men det har bare ikke været muligt, siger Hans Ole Sørensen.
Han sætter sin lid til, at Guldborgsund Kommune alligevel vil betale.
- Nu er der et nyt byråd, og kommer der et ønske, må vi se på det, siger John Brædder.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde