OPDATERET FREDAG MED FLERE BILLEDER: Luftskibet Goodyear Blimp var på vej til København i forbindelse med et motorsportsløb.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Et stort luftskib, også kaldet en Zeppeliner, kunne med lidt held spottes på himlen over Lolland eller Falster, eller måske begge øer, både i dag, torsdag, og igen på mandag.
Luftskibet bevæger sig med en pæn hastighed og havde allerede kort før klokken 12.50 forladt luftrummet over Falster igen og befinder sig nu kortvarigt over Bogø.
Vi stopper derfor med at liveopdatere luftskibets færd for denne gang, men forsøger at holde øje med det, når det skal tilbage mod Tyskland.
Luftskibet, der kaldes Blimp, tilhører dækproducenten Goodyear og er på vej fra Tyskland til København, hvor det skal levere mediedækning i forbindelse med motorsportsløbet Copenhagen Historic Grand Prix i touringcars-serien i weekenden.
Ifølge en pressemeddelelse fra Goodyear er det første gang i dette årtusinde, at luftskibet besøger Danmark.
Annonce
Goodyear Blimp er mere end 75 meter langt og næsten 18 meter højt. Goodyears Blimp-luftskibe ses ofte i USA ved større sportsbegivenheder, men i Europa og ikke mindst Danmark er det mere et særsyn.
Efter besøget i Danmark, returnerer luftskibet til Tyskland på mandag, hvor der dermed også burde være muligheder for at spotte det i luften over Lolland-Falster.
Det skal nemlig videre på en tysklandstur, der går over Fehmarn, Lübeck, Hamburg, Hildesheim, Kassel, Frankfurt, Mannheim og Stuttgart i løbet af 9. og 10. august -altså mandag og tirsdag i næste uge.
Mens luftskibet er i København skal det ikke blot kaste glans over motorsportsløbet, men også flyve over københavnske seværdigheder og give de inviterede passagerer en enestående oplevelse, hedder det i pressemeddelelsen.
Luftskibet besøger motorsportsløbet i København, fordi det er en del af touringcar-serien PURE ETCR, som Goodyear er eneleverandør af dæk til.
Hvis du har taget billeder af luftskibet, er du velkommen til at sende dem til os på mailen nyhedsdesk@folketidende.dk Skriv gerne, hvor billederne er taget henne.
Udfor Meelse på Østfalster. Foto: Alex ChristensenAlex Christensen
Stubbekøbing. Foto: Dorte SkytteDorte Skytte
Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ved Bøtø Strand. Foto: Liv FrandsenLiv Frandsen
Ved Gedesby Strand. Foto: Vivian JensenVivian Jensen
Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ved Bøtø Strand. Foto: Liv FrandsenLiv Frandsen
Over Horreby Lyng. Foto: Bolette MortensenBolette Mortensen
Foto: Bolette MortensenBolette Mortensen
Ved Maglebrænde. Foto: Dorthe RasmussenDorthe Rasmussen
Foto: Hanne ZimmermannHanne Zimmermann
Ved Falkerslev Kirke. Foto: Kurt Folkvard PetersenKurt Folkvard Petersen
Ved Maglebrænde. Foto: Kurt Folkvard PetersenKurt Folkvard Petersen
Seneste artikler
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland