Lukket skole gennemførte eksamen
Alle Celfs Uddannelsessteder står tomme - men undervisningen fortsætter. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ligesom andre uddannelsessteder er Celfs afdelinger på Lolland-Falster lukket og tomme. Men undervisningen fortsætter. Og elever har været til eksamen.
- Hverken elever eller lærere har adgang til de forskellige uddannelsessteder, som Celf råder over, siger direktør Henrik Dyrehave Rasmussen fra Celf.
Alle elever på fuldtidsstudier har et skema, som de kan arbejde udfra hjemme. Kun de kortere kurser, som for eksempel AMU kurser og efteruddannelse, er aflyst.
Fredag var fem elever fra EUX oppe til en mundtlig eksamen, som blev gennemført via Skype. Og det gik ifølge skolen godt. Og de fem fik en flot gennemsnit på 9,2.
- Fra mandag er vi klar med fjernundervisning til alle vores elever, siger Henrik Dyrehave Rasmussen.
Gymnasielinjerne, som normalt kun er boglige, følger et næsten normalt skema via fjernundervisning og opgaver, som er lagt online. Mens de erhvervsrettede uddannelser naturligvis ikke kan lave opgaver, som skal løses på et værksted, men her har man valgt at samle en del teoriundervisning i de kommende to uger.
- Lærerne er også blevet informeret om, at de godt kan begynde at forberede yderligere fjernundervisning, hvis perioden, hvor uddannelsesstederne er lukket ned, siger Henrik Dyrehave Rasmussen.
Selvom alle medarbejdere sidder hjemme og arbejder, kan man fortsat kontakte Celf på de telefonnumre og mailadresser, som de enkelte medarbejdere har, oplyser direktøren.
En del elever var i sidste uge på studieture rundt om i Europa. Alle er kommet sikkert hjem. Og ingen skulle ifølge Henrik Dyrehave Rasmussen i karantæne, da alle rejser foregik mellem såkaldte gule zoner, som ikke kræver karantæne. Kommende studieture for nogle elever, som var planlagt i uge 13 og 14 er aflyst.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde