LUN SANKTHANS - HED FREDAG
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sankthansaften bliver dejlig lun - Fredag kommer temperaturene op i nærheden af 30 grader.
Når vi samles til sankthansbål i aften over hele Lolland-Falster, bliver det i behagelige temperaturer og tørvejr. Fredag bliver derimod en hed dag.
- Torsdag aften, når vi skal samles ved bål, ser ud til at blive en lun aften, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Frank Nielsen.
Kigger vi på Sydhavsøerne, vil det blive lunest på Vestlolland, da vinden, som kommer fra øst, vil betyde lidt lavere temperaturer for eksempel på Falsters østkyst. Men generelt vil temperaturen ligge omkring 20 grader sankthansaften. Vinden vil friske lidt op torsdag aften fra en let vind til en jævn vind fra vest.
- Men hvis man sørger for at undgå vindretningen fra bålenes røg, så bliver det en fin aften, smiler Frank Nielsen.
Fredag bliver en hed dag
Fredag starter skolernes sommerferie, og dagen bliver en rigtig varm en af slagsen.
- Fredag ser ud til, at vi får en del varm luft op fra det polske område. Det kan, specielt jo længere vestpå på Lolland-Falster man befinder sig, betyde temperaturer op omkring 30 grader, fortæller Frank Nielsen.
Fint sommervejr i starten af ferien
Når børnene starter sommerferien, er der mange, som ønsker flot sommervejr. Og det ser faktisk helt godt ud.
- Det første stykke tid af skolernes sommerferie ser ud til at blive en lun periode, siger meteorologen.
- Men man skal også huske på, at varme sommerdage også kan betyde, at der dannes skyer, som både kan give regn og et tordenskrald, slutter Frank Nielsen.
-
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde