Må selv sætte nye køreplaner op
Køreplanen for bus 736 gennem Horreby har Horreby og Omegns Bylaug tidligere haft hængt op i Coma i byen, men ved den seneste udskiftning blev de også hængt op ved byens tre stoppesteder. Foto: Peter Levinsen Hansen
Peter Levinsen Hansen
Formand for bylaug: - Skal man have kommunen eller Movia i tale, får man bare en sludder for en sladder, for det handler jo om penge, fortæller Peter Torp
HORREBY Tiden er løbet fra de trykte køreplaner ved busstoppestederne, mener Movia, der allerede i starten af året mødte kritik fra flere sider på grund af netop denne beslutning.
I Horreby og Omegns Bylaug er man dog ikke enig i den konklusion, hvorfor man netop har sat køreplaner op ved Horrebys busstoppesteder i forbindelse med udskiftningen af køreplanen tidligere på ugen.
- Movia og kommunen har jo ikke villet afse penge til at sætte køreplaner op, og der er mange ældre borgere her, der ikke har mulighed for at komme på internettet, så derfor har vi sat nogle op, fortæller Peter Torp, der er formand for Horreby og Omegns Bylaug.
At gøre det selv var den hurtigste løsning, fortæller formanden.
- Skal man have kommunen eller Movia i tale, får man bare en sludder for en sladder, for det handler jo om penge. De har jo mange gode undskyldninger om, at det koster mange penge, men herude på landet er der jo år mellem ændringerne i køreplanen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde