Når Region Sjællands nye supersygehus i Køge står klar i 2021, bliver det uden køkken.
Maden skal i stedet komme udefra, fortæller DR P4 Sjælland.
Det nye universitetshospitalet kommer til at koste fire milliarder kroner og får 899 sengepladser, 1899 parkeringspladser, apotek, helsecenter og tidens topmoderne teknologiske løsninger - men ikke noget køkken, der kan forsyne patienterne med varm mad, skriver P4 Sjælland.
- Køkkendrift er ikke en opgave for det kommende supersygehus, siger næstformanden i regionsrådet, venstrepolitikeren Jens Stenbæk til P4 Sjælland.
- Det vil være en uklog løsning at bruge dyre kvadratmeter og begrænset plads til køkkenfaciliteter. Det skal man hellere bruge til gode faciliteter for behandling af patienterne. I dag forsynes de eksisterende sygehuse allerede med mad fra cateringfirmaer, og sådan bliver det altså også på supersygehuset i Køge, fastslår Jens Stenbæk.
I dagens udgave af Jyllands Posten siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, at patienterne på fire ud af de seks kommende supersygehuse landet over, må bestille en pizza, hvis de skal have mad.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker