Der var ved præsentationen af Madens Folkemøde bred enighed om, at folkemødet ikke skal være for kokke og michelinrestauranter, men at det skal sætte fokus på madglæde hos almindelige mennesker. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen/Arkiv
Ved et kickoff-arrangement fredag på Engestofte Gods blev der budt ind med idéer til det nye Madens Folkemøde til maj næste år
Denny Michael JakobsenDennyMichael Jakobsen
OffentliggjortSidst opdateret
Engestofte Madens Folkemøde vil over to dage, 10.-11. maj, næste år forvandle Engestofte Gods ved Maribo til et epicenter for folk med interesse i mad. Det er i hvert fald planen, og fredag havde alle mulighed for at komme på banen med forslag til, hvordan man skaber den bedste ramme for meningsfulde debatter og samtaler om mad. Eller kort sagt, hvad folkemødet egentlig skal indeholde.
- Det, jeg ser, når jeg kigger ud af mit vindue med en kikkert på Islands Brygge på lejlighederne over for, er, folk får leveret pizzaerne til døren, går forbi spisebordet og videres ind i lædersofaen, hvor de spiser sidelæns. De taler ikke sammen, de sidder i stedet med hver deres skærm. Det er dagens Danmark, kære venner, sagde kokken Nikolaj Kirk i sit energiske indlæg, hvor han fik rusket godt op i de over 200 fremmødte, som både talte politikere, almindelige borgere, repræsentanter fra virksomheder, landbruget og fødevarebranchen, kulturinstitutioner med videre.
Bag projektet med et Madens Folkemøde står blandt andre Mette Egeskov fra Engestofte Gods, Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i Cevea, som er bestyrelsesformand i Madens Folkemøde, Pelle Øby Andersen,direktør i Food Organisation of Denmark, kok og iværksætter Claus Meyer, Henrik Høegh, viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere fødevareminister, og Peter Engberg fra Business LF.
- Formålet er at forsøge at skabe et sammenhold i lokalområdet om projektet. De steder, hvor det er lykkedes at lave sådan et projekt som Kulturmødet i Mors og Naturmødet i Hirtshals, har lokalområdet stået sammen om det. Så vores mål er at få samlet alle gode kræfter, sagde Kasper Fogh.
Ifølge Pelle Øby Andersen håber arrangørerne at have fire-fem scener til rådighed på folkemødet til debatter, og der arbejdes med forskellige spor for folkemødet.
Annonce
- De mennesker, der har indflydelse på madscenen, skal vi have til at komme, og vi skal udfordre de mennesker, der træffer beslutninger. Man skal også kunne smage det gode madhåndværk, og så skal vi ikke mindst have børnene med. Man skal kunne komme hele familien og hygge sig og samle sig om en god madoplevelse, sagde han.
Læs mere i lørdagens udgave af Folketidende.
Kokken Nikolaj Kirk ruskede med et energisk indlæg op i forsamlingen. Hans budskab var, at danskerne igen skal lære at lave mad. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Ved en paneldebat blev idéer til det nye Madens Folkemøde vendt. Her er det Claus Meyer, Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og John Brædder, borgmester i Guldborgsund. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Over 220 var tilmeldt præsentationen af det nye Madens Folkemøde på Engestofte Gods. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Claus Meyer, Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, John Brædder, borgmester i Guldborgsund, Mette Egeskov fra Engestofte Gods, Henrik Høegh, viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere fødevareminister og til højre Kasper Fogh, formand for Madens Folkemøde, som på dagen var moderator i paneldebatten. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Der blev også vist rundt på Engestofte Gods, hvor deltagerne kunne få lejlighed til at se på, hvilke muligheder rammerne giver til events ved Madens Folkemøde. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Claus Meyer er en del af bestyrelsen for Madens Folkemøde, han vil gerne have mere gennemsigtighed og demokrati ind i fødevaredebatten. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Der blev grinet, da Nikolaj Kirk gav et meget passioneret indlæg om danskernes mangel på glæde ved madlavningen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
- Jeg kunne godt være blevet lidt længere her i Allinge
Her er revyens første numre: - Den lokale badboy kommer hjem
NFC i problemer: Skal redegøre for økonomisk rod
Rullepølsemad blev til kro-familie: På Femø kan alt lade sig gøre
Danske boligejere ser ind i stigende udgifter efter renteløft
Mest læste artikler
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Her er den nye købmand: - Vi har store planer for Nykøbing
Lastbil ramte bro i Maribo
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget