Madlavning satte hus i voldsom brand
ARKIVFOTO: Familien kunne selv slå alarm og redde sig ud af det brændende hus. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Familie kunne selv slå alarm til brandvæsnet.
ULLERSLEV Klokken 18.15 mandag aften blev brandvæsnet kaldt til Ullerlsevvej i Ullerslev, nær møbelbutikken. Her slog en familie alarm, da der i forbindelse med madlavningen opstod en voldsom brand i køkkenet.
Ilden er opstået i et stort vinkelhus med omkring 300-400 kvadratmeter på hver etage, og da brandfolkene nåede frem, havde ilden bredt sig til et værelse på 1. sal ovenpå køkkenet.
- Målet har været at redde stuerne, som ikke var hverken brand- eller røgpåvirkede, og det er lykkedes, vurderer brandinspektør Martin Mikkelsen fra Lolland-Falster Brandvæsen kort før klokken 20.
Særligt på førstesalen var der en hel del røg, men ilden er kommet under kontrol.
- Vi har godt fat i det, men der er en del efterslukning, siger Martin Mikkelsen og vurderer, at der derfor stadig er en del at gøre for brandfolkene.
- Der går nogle timer endnu, før vi er sikre på, vi kan give det frit, bemærker han.
Da familien selv opdagede branden og slog alarm, fik den reddet sig selv ud. En hund og nogle fugle er også kommet ud af huset, og Martin Mikkelsen håber, at familiens kat selv har fundet ud af den åbne dør.
Alt i alt er Falck rykket ud med to slukningstog på samlet 14 mand plus en indsatsleder og en ledelsesstøtte.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker