Maja Palle Graversen (til venstre), Helle Graversen, Tomas Palle og lillesøster Sofie. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Ønskefonden Lolland-Falster uddelte søndag en gave til fem-årig.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
SKELBY 31. maj sidste år måtte dengang fireårige Maja Palle Graversen er tur til lægen efter en dag i børnehaven.
- Hun havde været i børnehaven om formiddagen, og Helle (Graversen, Majas mor, red.) var så kørt til læge med hende, fordi hvis hun faldt på gulvet, fik hun blå mærker, simpelthen som om hun havde fået bank. Det var jo mærkeligt. Så hun var til læge om eftermiddagen, og han tog et prik i fingeren og mente, det var leukæmi. Så vi skulle lige køre en tur på sygehuset. Det kunne vi jo lige gøre i morgen, men det skulle altså være nu, sagde han, fortæller Tomas Palle, der er far til nu femårige Maja.
Dagen i maj blev starten på en fem måneder lang indlæggelse og behandlingsforløb på Rigshospitalet, hvor Maja kun var hjemme og besøge gården i Skelby to weekender.
På indstilling fra mor Helle Graversen tog Make-A-Wish Danmark, også kendt som Ønskefonden, tidligere i sommer kontakt til familien og Maja for at opfylde et af hendes ønsker. Og i går blev det så tid til at indfri det ønske.
- Vi vil gerne have, at børnene stiller tre ønsker, og det, vi lover, er, at børnene får opfyldt et. Men Maja havde ønsket sig dels en rejse med familien til et varmt sted. Det snakkede vi allerede dengang om, at det nok havde lange udsigter på grund af corona. Det andet var en tur til Disneyland i Paris, men det er jo heller ikke tiden, fortæller Bo Haagen fra Make-A-Wish Danmark.
Annonce
- Men det, hun ønskede sig allermest, var faktisk en atv. En lyserød atv, men det kan man jo ikke bare gå ud at købe, fortsætter han.
Wrap Shop i Nykøbing sponsorerede dog en gang lyserød wrap med glimmer til atv'en, der blev overrakt ved et lille surprise party i familiens lade. Til festen havde Steens Bageri i Nykøbing også sponsoreret to kagemænd.
- Vi oplever tit, at der er stor velvilje til fra både lokale firmaer, men også udefra, at hjælpe, når vi får forklaret, hvilken sag vi kommer med, fortæller Bo Haagen.
Ønsket om en atv havde Maja bedt om flere gange.
- Det er nok, fordi hun slægter sin far på. Hun er ikke til Barbie og alt sådan noget. Hun vil have, der skal være noget fart på. Og det er på alt muligt. Hun har også kørt på flere, blandt andet på Tomas' arbejde, fortæller Helle Graversen, der også fortæller, at Maja blandt andet ønsker sig et topnøglesæt.
Femårige Maja Palle Graversen fik sig lidt af en overraskelse, da Ønskefonden i går bankede på døren. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Venner og familie havde dagen forinden fejret lillesøster Sofies fødselsdag og var blevet en dag ekstra for at overraske Maja. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb