Målerfejl for millioner
8.500 husstande i Guldborgsund har i disse dage modtaget breve om, at dele af deres vandmålere skal skiftes ud på grund af en fejl.
Det bliver en dyr historie for firmaet Kamstrup, der har leveret målerne til husstandene i Nykøbing, Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing.
- Jeg tror, at det bliver et pænt antal millioner, siger Allan Weirup, der er direktør i Guldborgsund Forsyning.
Det bliver dog ikke forsyningen, det vil sige forbrugerne, der kommer til at hænge på den store regning for de defekte vandmålere.
- Kamstrup, der er en stor koncern, har besluttet at betale for hele udskiftningen, siger Allan Weirup.
Målerne blev installeret i 2011, hvor Guldborgsund Forsyning gik over til fjernaflæsning af vandmålerne.
Ret hurtigt blev man opmærksom på, at der var fejl ved vandmålerne. - Målerne går i stå, fordi batteriet i dem bruges op alt for hurtigt, siger Allan Weirup.
Inden første oktober skulle alle målere være skiftet.
Allan Weirup forsikrer forbrugerne om, at de ikke risikerer højere vandregninger på grund af fejlene i målerne.
- Målerne er jo gået i stå, og de går først i gang igen, når batteriet og andre komponenter er skiftet, siger Allan Weirup.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned