Målvogter som fløjspiller? Meget smal trup stiller op til pokalkamp
Sofie Bardrum er klar til aftenens pokalkamp mod Ydun. Foto: Hans Kurt Frederiksen
Hans Kurt Frederiksen
Der er ikke mange spillere på holdkortet, når NFH i aften spiller pokalkamp mod Ydun.
NYKØBING: Det er uden mere end en håndfuld spillere, at NFH i aften stiller op i Frederiksberg-Hallen til mødet med 2. divisionsholdet Ydun i sjette runde af landspokalturneringen.
Lærke Nolsøe er til landsholdssamling med det danske landshold, for første gang i næsten to år, og det samme Tyra Axnér med det svenske landshold, der har vigtige OL-kvalifikationskampe på programmet. Desuden er de to ungdomslandsholdsspillere Matilde Vestergaard og Julie Seeberg også udtaget til U/20-landsholdets træningssamling i Svendborg.
Derudover er Rosa Skovlund Schmidt ramt af en ankelskade, mens Alberte Kielstrup holder pause med flere skavanker og en krop, der generelt er slidt efter et hårdt program.
Det giver træner Jakob Larsen udfordringer på venstre fløj, hvor der ikke er nogle af de normale spillere til disposition, og det kan ende ud i en meget utraditionel løsning, da keeper Catharina Broch har meldt sig under fanerne til at spille venstre fløj.
- Men nu må vi se hvad vi gør. Det skal også være seriøst i respekt for modstanderen, siger cheftræner Jakob Larsen, der uanset hvad, går efter at avancere til næste runde.
- Vi skal kunne slå et 2. divisionshold uanset hvem vi mangler, siger Jakob Larsen, der ikke kender det store til Ydun, udover at han kan konstatere, at de ligger i toppen af 2. division, og sandsynligvis ender på en andenplads i rækken. Ydun har i denne sæson mødt NFH's andethold to gange, og slået dem forholdsvis ubesværet begge gange.
Der er kampstart kl. 20:00 i Frederiksberg-Hallen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde