Mangel på praktikpladser skaber unge tabere
Foto: POLFOTO
Polfoto, arkivfoto
Regeringens ungepakke mangler øget skolepraktik, lyder det fra landsdelens store erhvervsskole CELF.
Regeringen har netop fremlagt den såkaldte ungepakke, som indeholder en række initiativer, der skal være med til at få nedbragt den høje ungdomsarbejdsløshed. Men pakken skuffer Michael Bang, der er direktør for landsdelens store erhvervsskole CELF.
Han mener, at pakken mangler fokus på øget skolepraktik. For hvis man ikke får gang i dette område, risikerer de lokale unge at gå glip af de kommende års job-opsving, advarer Michael Bang.
- Det er utrolig vigtigt, at vi - samtidig med en indsats for flere praktikpladser - får mulighed for skolepraktik, så de unge får en uddannelse og er klar, når behovet for faglært arbejdskraft vil eskalere i forbindelse med Femern-tunnel, nyt fængsel, Storstrømsbro og de øvrige store anlægsarbejder. Ellers bliver både de unge selv og lokalsamfundet tabere, siger Michael Bang.
Ungepakken bliver en del af det samlede finanslovsudspil, og der er frem mod 2016 afsat 635 millioner kroner til initiativer, der skal få unge i job.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie