Manglende sognebørn aflyser gudstjenester

Foto: Arkivfoto

Men de aflyste gudstjenester skal ikke medføre kirkelukninger, mener biskop.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste år blev over 80 gudstjenester i Lolland-Falsters Stift aflyst. Kirkebænkene var gabende tomme, det var nemlig kun præsten og øvrigt personale, som var dukket op, det skriver Berlingske.

I nogle kirke var der over 10 aflysninger, også kaldet messefald, i 2013.

»Vi skal helst ikke have mere end tre messefald i en kirke om året. Er der mere end det, er det et problem. Men helt undgå messefald kan vi ikke,« siger biskop Steen Skovsgaard.

Aflysningerne får dog ikke biskoppen til at anbefale lukning af de pågældende kirker. Han peger i stedet på, at flere af stiftets 107 kirker, kun bliver åbent i særlige anledninger, så som højtider.

Steen Skovsgaard kommer med et bud på, hvorfor nogle kirke står tomme om søndagen.

»Nogle kirker er mere udsatte end andre. De ligger langt fra anden bebyggelse og i sogne, hvor der ikke er mange mennesker. Eller de ligger i pastorater med en stor kirke, og derfor bliver de valgt fra,« siger han til Berlingske.

Han noterer sig samtidig, at der sidste år var færre aflyste gudstjenester end i 2011. Dengang var der 108.