Manglende uddannelse gør Sundhedsplatformen farlig for patienter
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Næsten otte af 10 læger på sygehusene i Region Sjælland får ingen eller for ringe uddannelse og oplæring i regionens it-system, Sundhedsplatformen.
Næsten otte af 10 læger på sygehusene i Region Sjælland får ingen eller for ringe uddannelse og oplæring i regionens komplicerede og udskældte it-system, Sundhedsplatformen, skriver Politiken mandag.
Det fremgår af en omfattende undersøgelse af de sjællandske lægers arbejde med Sundhedsplatformen, som Overlægeforeningen har gennemført.
45 procent af lægerne siger, at de slet ikke får oplæring og supervision i Sundhedsplatformen. 32 procent siger, at de får for lidt. Kun 13 procent mener, at de får tilfredsstillende oplæring og supervision.
Og dermed er patientsikkerheden bragt i fare, mener Overlægeforeningen, der henviser til, at Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år fastslog, at Sundhedsplatformen, der er designet til et andet sundhedsvæsen end det danske, kun kan anvendes uden risiko for patienterne, hvis den enkelte medarbejder sikres vedvarende oplæring og uddannelse i at bruge den.
- Når styrelsen lægger til grund, at man skal have grundig og vedvarende oplæring i Sundhedsplatformen, og 77 procent af overlægerne siger, at det får de ikke, så er det jo katastrofalt, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen til Politiken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned