Marginal bedre dækning på vej
Kilde: 1800 MHz Dækningskrav, Google Maps.
Ny aftale mellem regeringen og teleforligskredsen kommer en række adresser på Lolland-Falster til gode.
Regeringen og teleforligskredsen er blevet enige om hvilke områder i Danmark med lave bredbåndshastigheder og dårlig mobilforbindelser, der skal sikres bedre mobildækning.
Aftalen dækker 2.185 husstande, virksomheder og sommerhuse i hele landet, og 42 af husstandene ligger i Guldborgsund Kommune.
Det er man i kommunen glade for, omend det godt kunne dække yderligere.
- Alt, hvad der kan styrke udbuddet af bredbånd og mobilforbindelser i kommunen, er vi positive overfor. Men jeg må også indrømme, at 42 adresser ikke er det, der rykker det helt store i kommunen, siger Niels Kjærgaard, der er bredbåndskonsulent for Guldborgsund Kommunes Bedre Bredbåndsprojekt.
Projektets formål er at gøre det nemmere for borgerne at få bedre bredbåndsforbindelser og mobildækning og der er stadig lang vej endnu.
- Tal fra Energistyrelsen, som de stadig arbejder på, og derfor varierer lidt når jeg spørger til dem, peger på, at det drejer sig om cirka 10.000 husstande alene i Guldborgsund Kommune, som har behov for bedre bredbåndsforbindelser, fortæller Niels Kjærgaard.
Dækningen indbefatter, at det skal være muligt at føre en mobilsamtale udendørs, ligesom hastigheden på det mobile bredbånd skal være minimum 30 megabit download og 3 megabit upload. Dækningskravet skal være opfyldt senest i december 2019.
De 42 adresser er koncentreret i fire områder i Guldborgsund Kommune: Ved Tågense, Klodskov, sydøst for Gundslevmagle, og i området omkring Nørre Tåstrup Grusgrav
Foruden de 42 adresser i Guldborgsund Kommune får 55 adresser centreret omkring Dannemare, Vesterborg og andre steder på Vestlolland også glæde af aftalen. Se kortet i toppen af artiklen.
Læs meget mere om dækningen i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned