Marianne Gaarden bliver Lolland-Falsters nye biskop
Foto: Claus HansenClaus Hansen
OPDATERET MED BILLEDSERIE: Så er valget afgjort: Sølle fem stemmer afgjorde bispevalget.
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
Ny biskop over Lolland-Falsters Stift bliver den 53-årige Marianne Gaarden.
Dermed bliver hun den 21. biskop i rækken i Lolland-Falsters Stift - og den første kvindelige af slagsen - og afløser Steen Skovsgaard i embedet.
Det stod klart sidst på formiddagen, da valgresultatet af anden valgrunde ved bispevalget blev offentliggjort på bispegården i Nykøbing.
I alt har fire kandidater bejlet til posten som biskop i Lolland-Falsters Stift, men provst Michael Fagerlund og sognepræst Poul Joachim Stender blev siet fra i første valgrunde for godt en måned siden.
De to tilbageværende kandidater Christina Rygaard Kristiansen og Marianne Gaarden har derefter fortsat den langstrakte valgkamp, som har løbet over det seneste halve års tid.
Annonce
Nu er valgkampen slut, og tilbage står Marianne Gaarden som vinder af valget og stiftets første kvindelige biskop. Men det var tæt. Stemmefordelingen blandt de 470 stemmeberettigede blev således fordelt mellem de to kandidater:
Marianne Gaarden fik 206 stemmer. Christina Rygaard Kristiansen fik 201 stemmer. 8 stemmer af de i alt 415 afgivne stemmer var blanke. Stemmeprocenten var 88,3.
Den nye biskop over Lolland-Falsters Stift bispevies i stiftets domkirke, Maribo Domkirke, 10. september. Steen Skovsgaard er fortsat formelt biskop indtil 1. september.
Læs mere om valget og den nye biskop i Folketidendes papiravis i morgen fredag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde