Marielyst modtager millioner

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret

Guldborgsund Kommune modtager 5,7 millioner kroner til forskønnelse af Marielyst Torv.

Pengene til forskønnelsen kommer fra Realdania. At pengene netop gives til det projekt, begrunder Realdania med at Marielyst er inde i en god udvikling.

-Marielyst skal genopfinde sig selv som et familievenligt, kønt og naturskønt feriested i høj kvalitet. Den idé er så god, at den støttes med op til 5,7 mio. kr, skriver Realdania i begrundelsen for hvorfor netop Marielyst er udvalgt.

Millionerne kommer fra den kampagnen Stedet Tæller, som har til formål at forbedre livskvaliteten i yderområderne.

I alt vil renoveringen af torvet koste 25 millioner kroner.