Masnedøbroen blev mandag formiddag påsejlet af en coaster. Det betød en kort overgang spærring af både bil- og togtrafik over broen.
DSB indsatte togbusser til at transportere passagerer fra Sjælland til Falster.
Banedanmarks brovagt har dog vurderet, at der ikke er sket nogen større skade ved påsejlingen og både tog- og biltrafik kan igen køre normalt over broen.
I følge vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Søren Østervig, er det coaster, som har påsejlet broen. Coasteren tog ikke skade ved sammenstødet, og kunne ved egen kraft sejle videre.
Ifølge politiet havde skibet fået motorstop og påsejlede derefter broen. Skibet er efterfølgende blevet lagt for anker, mens det skal undersøges.
I april blev broen også påsejlet og måtte lukkes for togtrafik i tre dage. Dengang var det det britiske fragtskib Karla C, som ramte broen.
Masnedsundbroen ligger i forlængelse af Storstrømsbroen og forbinder Sjælland med Masnedø, mens Storstrømsbroen forbinder Masnedø med Falster.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker