Med 120 km/t efter spritbilist

Foto: Flemming Karlsen

Henriette Skjærup Olsen modtog dusør og tak af politiet for sin indsats.

Offentliggjort Sidst opdateret

-Selvfølgelig er det politiets arbejde, men de var der ikke. Så måtte vi jo træde til, fortæller Henriette Skjærup Olsen fra Kettinge om sin indsats en fredag aften i marts.

Uden for Blockbuster i Langgade i Nykøbing, ser Henriette og hende mand en sort Mercedes, som bliver kastet op af kantstenen, og er faretruende tæt på at køre op på både fortov og trappe. Føreren fortsætter ind i Blockbuster, som han forlader igen med stort besvær.

-På vej ud af butikken, kan han ikke engang finde ud af at åbne døren, fortæller Henriette Skjærup Olsen.

Den ældre mand sætter sig ind i bilen, og fortsætter sin ukontrollerede slingrekurs kører mod Sakskøbing.

-Det er bare ikke noget man gør! Det er simpel logik. Han skulle bare ikke være på vejen, siger hun om sin snarrådighed.

Henriette og hendes mand sætter efter bilen ad Brovejen og ringer til politiet, som får oplyst nummerplade og kørselsretning.

-Han er ved at påkøre flere biler i høj fart. På strækningen mellem Føtex-krydset og Mercedes-krydset er vi oppe at køre 120 km/t – og det altså kun beregnet til 60 i timen, beretter hun.

Politiet havde heldigvis en patruljevogn på Lolland, og på Sakskøbingvej ved Lolle Allé får de stoppet den sort Mercedes. Da betjentene åbner døren, bliver de mødt af en kraftig lugt af alkohol. Bag tågerne er en ældre mand fra Fyn, men en promille noget over det tilladte.

Påvirkede bilister er langt fra et sjældent syn i politikredsen. I 2013 blev lige knap 1.200 standset. Mange færdselsuheld kan føres tilbage til sprit eller stoffer. Denne aften blev det heldigvis forhindret, takket være en vågen og handlekraftig medtrafikant.

Henritte Skjærup Olsen modtog i går eftermiddag en dusør på 500 kroner og en stor tak fra Politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lene Frank.

-Dusøroverrækkelse er noget vi ser frem til. Vi hædrer personer, som hjælper politiet og deres medborgere. Det kan både redde liv og hjælpe til opklaring, siger Politidirektøren.