BILLEDSERIE: Årets hajkutterregatta fra Nysted til Rostock blev en af de hurtige af slagsen.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Der var bogstaveligt talt fart over feltet hos de 10-11 deltagende hajkuttere i dette års udgave af hajkutterregattaen mellem Nysted og Rostock.
Blot tre timer - eller helt præcist tre timer og to minutter - tog det den tyske hajkutter Phoenix at tilbagelægge de 34 sømil fra startpunktet ved havmøllerne ud for Nysted og til mållinjen cirka fire sømil ud for Warnemünde i Nordtyskland. Dermed kunne Phoenix kåres som vindere af 2016-udgaven af den efterhånden traditionsrige kapsejlads.
Danske “Grønne Erna” blev nummer to i tiden tre timer og 11 minutter, mens den tyske “Hansine” kom i mål som nummer tre to minutter senere.
- Det gik ekstremt hurtigt i år. Normalt plejer det at tage seks-syv timer, men de har haft god vind og haft den fra den rigtige retning. Så vidt jeg kan se, har de haft en gennemsnitsfart på cirka ni knob, og alt er gået godt, efter hvad jeg har hørt, fortæller hajkutterforeningens formand Finn Hermansen.
Omkring 100-110 personer var med ombord på hajkutterne - flere af dem som passagerer, heraf flest tyskere.
Annonce
Hajkutterregattaens start i Nysted i går morges markerede samtidig afslutningen på dette års udgave af hajkutterfestivalen på Nysted Havn. Ifølge Finn Hermansen er det gået rigtig godt - bortset fra vejret.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde