Melder om overkommelig travlhed på akuttelefoner
Forventet travlhed hos 1813. Foto: Thomas Foss
Thomas Voss
Landets vagtlæger har travlt i juledagene, selv om flere regioner har indkaldt ekstra personale.
I juledagene kan man opleve ekstra ventetid, når man ringer til landets vagtlæger.
I Region Hovedstaden er der tirsdag klokken 13.00 mellem 40 og 50 minutters ventetid på at komme igennem til Akuttelefonen 1813. Det fremgår af regionens hjemmeside.
Mandag opfordrede Hovedstadens Akutberedskab på det sociale medie X til, at man venter med at ringe 1813, da akuttelefonen er presset. Mandag ved middagstid lå ventetiden på op mod en time.
Region Syddanmark "modtager rigtig mange opkald", oplyser regionen. Trods ekstra mandskab er der perioder med ventetider på mellem en halv og en hel time.
Region Sjælland har en ventetid på "op mod en halv time og måske længere, hvis man er uheldig", oplyser regionen.
Region Midtjylland er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse, men TV Midtvest skriver, at der er en forventet ventetid på 38 minutter tirsdag formiddag.
Region Nordjylland er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse.
Mange af landets praktiserende læger åbner igen i morgen, hvorfor regionerne melder om, at selv om der fortsat er travlhed på telefonerne, er det ved at stilne lidt af.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned