Næppe er det nye tropehus blevet indviet i Krokodille Zoo, før ejer René Hedegaard er klar med nye planer for stedet. Dem fortalte han om ved indvielsen, der fandt sted tirsdag ved middagstid.
- Vi går i gang med at renovere den gamle del af Krokodille Zoo, når denne sæson er forbi til efteråret, fortalte René Hedegaard til de mange fremmødte.
Hans plan er, at renoveringen skal være overstået til den nye sæson i foråret 2014.
Men renoveringen er ikke det eneste byggeprojekt, som er på tegnebrættet. René Hedegaard har planer om at opføre en hal kun til krokodiller af arten sorte kaimaner.
Denne krokodilleart betyder noget særligt for René Hedegaard. Og under indvielsen forleden fremviste han tre små sorte kaimanunger.
- Det er første gang, at den sorte kaiman har fået unger i fangenskab. Det har vi arbejdet på, og nu er det sket her hos os, fortalte en stolt zoo-ejer.
Krokodille Zoo har nu 23 små sorte kaimaner, og et kuld, der er lige så stort, bliver udklækket om ganske kort tid.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde