Mere realkredit satte fut i salget
Arkiv. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sommerhusmarkedet har nydt godt af den øgede realkreditbelåning, vurderer mægler.
Da sommerhuskøbere i maj fik adgang til at finansiere købet med 75 procents realkreditlån mod tidligere 60 procent, satte det skub på salget.
Askholm i Marielyst - en af Sydhavsøernes store sommerhusmæglere - solgte således 15 sommerhuse i maj.
- På en eller anden måde var de nye lånemuligheder startskud til, at salgene gik i gang. Jeg skal tilbage til 2007 for at finde en måned, hvor vi solgte lige så mange, siger indehaver Peter Askholm.
Ejendomsmægler Thomas Porse i Rødby mærker også positive følger af de nye regler.
- Vi har godt gang i sommerhusmarkedet. Om det er de nye realkreditlån, kan jeg ikke sige, men vi er begyndt at have fremvisninger af de dyrere huse. Det er ligesom om, at vi har fået skubbet den øvre grænse op af. Så det er helt sikkert positivt, at man har hævet belåningsgrænsen, siger han.
På landsplan vurderer Nykredit også, at de nye regler er populære. En stor del af de sommerhushandler, der gennemføres nu, finansieres med 75 procent realkredit.
- Man kan dybest set sige, at danskerne har taget den nye belåning til sig, siger Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit, til Ritzau.
Du kan læse mere om det stigende sommerhussalg i regionen i mandagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned