Det kan blive en noget kold affære at komme hjem, hvis man eksempelvis skal til julefrokost i aften.
I løbet af aftenen breder der sig nemlig et massivt snedække sig ind over vores landsdel, som vil give snestormslignende tilstande.
Sneen sætter først ind på Vestlolland omkring klokken 22, mens det først vil have bredt sig til Østfalster omkring klokken 01. Samtidig bliver det ret blæsende, så der vil være snefygning, advarer meteorolog Jesper Thiesen fra vejrtjenesten ConWx.
- Det vil være ret blæsende, og der vil være en del fygning til at starte med, så der vil ligge nogle driver først på natten, fortæller han.
Snevejret vil dog hurtigt slå over i slud og regn, så snestormen bliver en kort affære.
Men det giver andre problemer. Der kan nemlig komme isslag, advarer Jesper Thiesen.
- Vi får en let frost her i dagtimerne og først på aftenen og natten, så lige der hvor det slår over i regn, kan det godt komme som isslag.
- Omkring midnat kan det blive ekstremt glat. Så man skal være meget forsigtig, hvis man skal ud sidst på aftenen og først på natten, siger han.
Risikoen for isslag er størst på Falster, da det her vil være koldere end på Lolland, ligesom det også vil betyde, at snestormen her vil vare længst. Billigst slipper områderne omkring Rødby og Nakskov.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde