Fakta om skibet:
Skibet er årringsdateret til ca. 1250-65 e. Kr.
De foreløbige undersøgelser peger på, at der er tale om en mindre vragdel fra et større fartøj.
Vragdelens udstrækning er ca. 10 m i længden og vel en 2,5 m i bredden. Der er tale om en vragflage spændende fra sjette - løst liggende - bordgang i bagbord side over kølen til anden bordgang i styrbord side.
Kølen er T-formet i tværsnit, idet den har ”vinger” eller spunding, hvorpå kølbordene er klinket.
Der er identificeret 15 spantestationer, hvoraf bare fire bundstokke ligger på deres oprindelige plads, om end ingen af dem sidder rigtigt fast.
Bundstokkene er ca. 10-12 cm brede og lidt mere i højden.
Plankerne er, så vidt det kan ses for nuværende, indtil 30 cm brede og godt to cm tykke, hvor de er bedst bevarede.
Plankerne er sammenføjet indbyrdes og med kølen ved hjælp af klinknagler med rundt skafttværsnit og firkantede klinkplader og med spanterne ved hjælp af trænagler.
Der er indtil videre kun set en enkelt løst liggende genstand: En fugleknogle op ad bundstok 6. Herudover findes der en mængde fastsiddende nødder, hugspåner og potentielt andre genstande, klistret fast i tjæren på skibets inderside.
Ved bjærgningen løftes skibsdelen op en ad gangen, hvorefter de pakkes for sig og bliver kørt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
På Vikingeskibsmuseet skal skibsdelene 3D-scannes, så alle informationer bliver bevaret til nærmere analyse.
Kilde: Vikingsskibsmuseet
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker