MIDTJYLLAND SLOG LOLLAND-FALSTER I ANDERS AND-DYST
Tidligere har Anders And og ungerne Været på Langeland og i Svendborg, og om et par uger er det Midtjylland, der får besøg. Tegning: Egmont
Egmont
Det blev ikke Lolland-Falster, der kommer til at danne rammen om en Anders And-historie i denne omgang - men snart udskrives en ny konkurrence.
LOLLAND-FALSTER: Fire landsdele var i spil til at blive omdrejningspunkt for en historie i Anders And & Co., og Lolland-Falster var en af dem. Men trods gode forslag fra læserne på Lolland-Falster, endte redaktionen med at kåre en historie fra Midtjylland som vinder.
Så i det nummer af Anders And & Co., der udkommer 13. oktober, skal Anders And og ungerne jagte Erik Kippings skat, som forsvandt, den nat han blev slået ihjel 22. november 1286 i Finnerup Lade.
Historien er et led i serien "Danmarks skjulte skatte", hvor Anders And kommer rundt i landet, og den serie vil fortsætte. Lolland-Falster kan altså få en ny chance for at få besøg af de populære ænder.
- Vi kommer til at skyde en ny konkurrence i gang i uge 44, hvor vi går på jagt efter næste års lokation, fortæller Svend Skytte, der er redaktør for Anders And-bladet.
Han tilføjer, at redaktionen i første omgang troede, at historien om Erik Kippings skat var sand. Men efter at have talt med Viborg Museum stod det klart, at det blot var en god historie, Anders And-læseren Jesper Melgaard Algayer havde fundet på.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned