Milliardaftale på plads: Nye tilbud på vej til Lolland og Falster
Arkivfoto: David ArnholmDavid Arnholm
Regionsrådet i Region Sjælland har præsenteret aftalen om budgettet for 2025 på i alt 22 milliarder kroner. Det betyder blandt andet, at nye tilbud og udvidede åbningstider kommer til Lolland og Falster, mens der også afsættes millioner til at trække læger til yderområderne.
LOLLAND-FALSTER: Region Sjælland har nu budgettet for 2025 på plads. En budgetaftale, alle partier i regionsrådet bakker op om.
Og der kommer flere ændringer, der gavner Lolland og Falster.
Udvidede åbningstider i lægevagten, bedre lægedækning i almen praksis og på sygehusene, lettere adgang til speciallæger for borgerne, et stort løft af brystkræftscreening, ekstra driftmidler til sygehusene og et skarpt fokus på at skabe fremtidens attraktive arbejdsplads. Det er nogle af indsatserne, regionen fremhæver i en pressemeddelelse.
Nye tilbud i Nykøbing og Nakskov
Blandt aftalens investeringer er 10 nye, faste screeningssteder for brystkræft.
Annonce
To af de 10 oprettes på Sydhavsøerne - nemlig i Nykøbing og Nakskov. De resterende otte steder er Roskilde, Næstved, Holbæk, Slagelse, Køge, Faxe, Odsherred og Stege.
Det lyder i pressemeddelelsen, at "det skal understøtte, at flere kvinder får foretaget brystkræftscreening. De nye screeningssteder giver mulighed for større fleksibilitet i forhold til længere åbningstid aftener og weekender, ligesom det giver mulighed for selvbooking og ændring af tider. Screeningsstederne er tilgængelige hele året og ikke kun i kortere perioder, som det nuværende mobile tilbud."
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Alle partier bakker op om aftalen. Foto: Region SjællandRegion Sjælland
En anden ændring kommer også borgerne i Lolland Kommune til gode.
Åbningstiderne hos de decentrale konsultationssteder i lægevagten, herunder Nakskov, udvides. Det samme gælder for lægevagten i Kalundborg, Ringsted, Vordingborg og Nykøbing Sjælland.
En evaluering viser nemlig, at i Nakskov og de fire andre steder er særligt udfordret af stort pres i weekenderne, og derfor må lollikkerne ofte tage til lægevagten i Nykøbing.
Med længere åbningstider vil Region Sjælland sikre, "at flere borgere kan behandles tættere på deres bopæl, og flere borgere i det hele taget vil kunne tilses af lægevagten".
Midler til bedre lægedækning
Regionen får 53 millioner kroner i næste års budget fra den ulighedspulje, som blev aftalt med økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.
Herfra vil man bruge penge på nye indsatser, der skal hive flere læger til almen praksis i yderområderne, mens regionen også vil bruge penge på at skaffe flere læger og plejepersonale på sygehusene.
Annonce
Det lyder, at borgerne vil få lettere adgang til speciallæger på områder, hvor der er lang ventetid.
Desuden investeres der i alt godt 200 millioner kroner i regionens sygehuse og i psykiatrien. Investeringen sigter efter at robustgøre driften på sygehusene, opbygge kapacitet og nedbringe ventetiderne yderligere - herunder lange ventetider på demensudredning og kæbekirurgi.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet