Million-underskud i Madservice

Regnskabet for 2011 endte med et underskud på 5,2 millioner kroner i Guldborgsund Madservice. Hullet i kassen har vokset sig stort i løbet af året, og der var angiveligt ingen, der opdagede budget-skredet, før det var for sent at rette op på.

- Det er slet ikke godt nok, dybt kritisabelt og meget skuffende, siger formand for seniorudvalget i Guldborgsund Kommune, Bent Jørgensen (C).

Udvalget havde i går eftermiddag indkaldt Madservicechefen til en forklaring på rådhuset. Nyt økonomiprogram og nye kontoplaner er en del af forklaringen.

Konsekvensen bliver nu, at Madservice bliver sat under skærpet økonomisk tilsyn i hele 2012. Men Madservice har allerede meldt ud, at det heller ikke er realistisk, at de fire kommunale køkkener og 10 caféteriaer/caféer, som afdelingen driver, kan overholde dette års budget.

Foto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret