Milliondyrt gyldent håndtryk til fyret direktør: - Brug for ny profil
Heino Knudsen udtaler sig i kølvandet på afskedigelsen: - Hun har gjort et ihærdigt stykke arbejde, siger han blandt andet. ArkivfotoClaus Bech/Ritzau Scanpix
Regionsrådsformand siger, at man har været nødsaget til at kigge nye veje i forbindelse med direktørposten. Afskedigelsen koster 2,5 millioner.
Det kommer til at koste 2,5 millioner kroner, skriver TV2 Øst om aftalen, der lyder på seks måneders løn og seks måneders fratrædelse.
Annemarie (Schou Zacho-Broe red.) gjorde et ihærdigt stykke arbejde, men vores konklusion er, at vi er blevet nødt til at slutte samarbejdet
Heino Knudsen, regionsrådsformand, Region Sjælland
Undren over opsigelse
Det vækkede en undren hos Djøf, at man har afskediget direktøren, som man har.
- Vi vil gerne udtrykke vores forundring over for dels den meget ukonkrete begrundelse for afskedigelsen og den proces, Region Sjælland har valgt at følge i sagen, lød det fredag fra den administrerende direktør i Djøf, Tomas Therkildsen.
Annonce
Annemarie Schou Zacho-Broe tiltrådte marts direktørposten i Region Sjælland. Nu er hun fyret. Foto: Peter Leth-LarsenPeter Leth-Larsen
- Altid ærgerligt
Det betyder dog ikke, at der ligger andet bag end, at man leder efter en ny profil, udtaler regionsrådsformand Heino Knudsen til Folketidende i kølvandet på afskedigelsen.
- Vi har brug for en anden profil til at stå i spidsen, og det er altid ærgerligt, når det sker, men vi har haft en grundig proces. Jeg er tilfreds med, at vi har indgået en gensidig aftale med Annemarie (Schou Zacho-Broe red.), siger regionsrådsformanden.
- Annemarie (Schou Zacho-Broe red.) gjorde et ihærdigt stykke arbejde, men vores konklusion er, at vi er blevet nødt til at slutte samarbejdet og gå nye veje med en ny profil, siger han.
Skal finde afløser
Nu handler det om at finde en afløser, og så kigge nærmere på, hvordan ledelsen skal se ud i regionen fremadrettet.
- Vi er jo på vej mod et stærkere og forenenet Region Sjælland. Nu er vi i gang med en politisk proces, hvordan vi fortsætter. Vi har dygtige koncerndirektører i vores stab. Og vi får en god drøftelse af, hvem der skal overtage, og hvordan vi vil gå fremad.
Hvem den afløser skal være, og hvordan fremtiden skal se ud på ledelsesplan, vil blive drøftet på regionsrådsmødet onsdag 28. oktober, siger regionsrådsformanden.
- Kan forstå hvis man studser over det
Men kan du forstå, hvis man kigger på opsigelsen og tænker, "Det var da godt nok pludseligt, og hvorfor afskedige en direktør uden at have en afløser klar?"
Annonce
- Jeg kan godt forstå, hvis man studser over det. Det er vigtigt at sige, at vi har haft en grundig proces, og vi er da også i dialog om det allerede nu, hvordan vi fortsætter - blandt andet på regionsrådsmødet onsdag, siger Heino Knudsen.
Annemarie Schou Zacho-Broe blev ansat som regionsdirektør i marts 2023.
Tidligere har hun været kommunaldirektør i Fredericia Kommune, hvor hun blev bortvist.
Det skete efter anklager om inhabilitet i en sag om et grundkøb lavet af borgmester Jacob Bjerregaard.
Den anklage blev dog efterfølgende vurderet uberettiget af voldgiftsretten, hvilket ledte til, at kommunaldirektøren fik en erstatning.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde