Milliondyrt prestigeprojekt har fået ny leder
Souschef i Strategi og Politik i Lolland Kommune, Henrik Madsen, bliver lederen af Nakskov 2030. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Souschef i Strategi og Politik i Lolland Kommune skal lede Nakskov 2030
Siden Tim Jeppesen valgte at forlade Nakskov 2030 og i stedet blive kommunaldirektør i Nyborg, har projektet stået uden leder.
Men fredag morgen kom det frem, at der nu er fundet en afløser, og Lolland Kommune skulle ikke lede langt for at finde ham.
Henrik Madsen, der er souschef i Strategi og Politik, overtager den post, som han selv har været konstitueret i, siden Tim Jeppesens afgang.
Og Lolland Kommunes kommunaldirektør, Thomas Knudsen, er meget tilfreds med, at Henrik Madsen skal lede Nakskov 2030.
- Det er vigtigt at fastholde fremdriften, og derfor har vi valgt en løsning, der sikrer kontinuitet. Henrik Madsen har været et af de faste holdepunkter for Nakskov 2030 lige fra starten, og derfor er jeg meget glad for, at vi i partnerskabet er blevet enige om denne løsning, siger han i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune.
Selv er den nye leder også "meget glad for den tillid som parterne bag Nakskov 2030 har vist mig,” som Henrik Madsen siger i pressemeddelelsen.
- Jeg har de sidste par måneder fået lov til at komme tættere på sekretariatet og alle de andre aktører omkring initiativet. Det har kun bekræftet mig i, at Nakskov 2030 allerede er nået langt. Det er tydeligt for alle, når vi taler om Axeltorv, men det gælder også de andre nedslagspunkter. For mig bliver det vigtigste at køre videre af de spor, der er lagt, og at få gennemført projekterne.
Nakskov 2030 er et initiativ Lolland Kommune har sammen med A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål og foreningen Realdania.
Der er blevet afsat 150 millioner til projektet, der skal modernisere Lollands største by.
Henrik Madsen skal lede Nakskov 2030 frem til initiativets afslutning i 2025.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde